Laksesæsonen i Danmark startede i april måned i år.
Lystfiskeri efter laks er omfattet af en kvoteordning – dvs. der må kun fanges et bestemt antal laks i den enkelte å.
Og for lystfiskerne er det bestemt, at de må fange en enkelt laks pr. person og så er det slut med gå efter laks for vedkommende resten af sæsonen – så kan der fiskes videre efter havørred og gedde eksempelvis.
Snyder lystfiskerne i Brede å og måske andre steder?
Nu tyder en bemærkning fra Brede Å Lystfiskerforening på, at der muligvis snydes med indberetningen fra lystfiskere omkring laksefangster:
Fra Brede Å Lystfiskerforening:
– Vi har desværre måttet konstatere, at der er foretaget mindst to falske indberetninger af laks, i vores indberetningssystem ![]()
![]()
– Vi har sammen med Fangstjournalen hentet data fra indberetningerne, blandt andet IP adressen, som de er sendt fra.
– Sagerne er sendt videre til Fiskerikontrollen, sammen med oplysningerne.![]()
– Vi afventer en tilbagemelding fra Fiskerikontrollen i forhold til hvordan vi skal forholde os til situationen.
– Det er noget der tyder på at også andre foreninger kan have været udsat for det samme, og vi kan kun opfordre dem til at være opmærksomme.
