– Set på gågaden i Tønder – Masser af specialforretninger gør byen til en shopping-oplevelse

Set på gågaden i Tønder - Det Gamle Apotek - En af de mange specialforretninger i byen. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Siden 2012 er hver femte detailforretning i Danmark forsvundet, viser en analyse fra SMVdanmark. 

Danmark har mistet 3.752 forretninger fra 2012 til 2022. Kun få kommuner har oplevet vækst i antallet af forretninger, mens langt de fleste har set en markant nedgang, fremgår det af en analyse fra SMVdanmark

Specialbutikker kan være vejen frem 

Fysiske forretninger har svært ved at konkurrere på pris og bekvemmelighed mod internethandlen. Ifølge Thomas Gress fra SMVDanmark bør de i stedet fokusere på at tilbyde kunderne en unik oplevelse, som ikke kan opnås online. 

– Fysiske forretningers styrke ligger i den fysiske oplevelse. At kunne smage, dufte og røre ved varerne samt tage dem med hjem med det samme – det er noget, nettet ikke kan matche, og det er her, detailhandlen kan levere en overlegen handelsoplevelse, siger Thomas Gress. 

Han understreger dog, at forbrugerne også har et ansvar for at handle lokalt, hvis de vil bevare deres forretninger.  

– Selvom det er nemt og bekvemt at handle på internettet, så er mange forbrugere stadig glade for de fysiske butikker. Derfor skal danskerne blive bedre til at bruge flere penge, hvis de ønsker, at forretninger skal overleve. Især i de små byer, siger Thomas Gressfra SMV-Danmark. 

Læs også denne artikel om butikkerne i Danmark – KLIK HER

Med en smag af Dubai – Nu også hos KongChristian på gågaden i Tønder.

Highfive med Mumi på gågaden i Tønder – det oplevede store og små Langfredag og Påskelørdag. Hos specialforretningen Hans Iversen & Søn er de også Mumi-specialister.
Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk