Sammen med Katja Stock, kendt fra Den Store Bagedyst, er børn og voksne inviteret til at deltage i en fælles dansk-tysk bageworkshop, hvor der udvikles og bager sammen, samt samler opskrifterne i en ny bagebog.
Optaktsstarten gik i dag med et informationsmøde på Museum Oldemorstoft i Padborg med museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff, der lagde museum til arrangementet. Sammen med museum Landschaftsmuseum Unewatt i Langballig udgør museerne den kulturhistoriske del.
Der er stadig enkelte ledige pladser – send en mail til UC Syd, Mai Borup Uhre, og få mere at vide mbch@ucsyd.dk.
Programmet suppleres af kulturhistoriske oplæg fra de to museer, som perspektiverer grænselandets bagetraditioner og sætter dem ind i en større kontekst. I projektets anden del vil Katja Stock arbejde videre med opskrifterne og inputs fra deltagerne. Derefter bliver opskrifterne udgivet i form af et gratis dansk-tysk bagehæfte.
– Det er et dansk/tysk projekt under KursKultur, oplyste projektleder Birgitte Boelt, UC Syd. KursKultur 2.0 bliver støttet af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Se mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu.
Fra den tyske side deltog medlemmer af Landfrauenverein Munkbrarup und Umgebung med bl.a formand Heike Kroll.
– Wir sind ein Teil der deutsch/dänischen – Kuchen ohne Grenzen. Und nehmen teil an der Auftaktveranstaltung zu dem deutsch-dänischen gerationsübergreifendem Backprojekt statt. Alte und neue Rezepte im Grenzland teilen, dient zur Stärkung der deutsch-dänischen Kulturarbeit. Kooperationspartner mit der Kommune Aabenraa und dem Museum Oldersmorstoft, ist das Landschaftsmuseum Angeln/Unewatt, auf dessen Bitte hin, Heike Kroll einen Vortrag zum Thema „Backen in der Region – Gestern und Heute“ abhielt.
Bageworkshops for generationer:
Ideen med Kager uden Grænser er, at en voksen deltager og bager sammen med et barn mellem 8 og 12 år. Her skal der arbejdes med kager og opskrifter sammen med instruktøren Katja Stock. Input fra disse workshops skal munde ud i nye danske-tyske bageopskrifter.
– Rugbrødslagkage, Pförtchen mit Apfelmus und Zimtzucker, Honningkage med marcipan, kongestammen med peanutcreme og chokolade samt Frankfurterkranz mit Rabarber und weisse Schokolade, er nogle af de kager, deltagerne kommer til at bage, lyder det fra Katja Stock, der står for bageworkshoppene i både Danmark og Tyskland.
– Det var hårdt arbejde at være med i Den Store Bagedyst
Katja Stock, sønderjyden, der er kendt over hele landet som æ kachkuun, fortalte om den lange vej fra Sønderjylland til Den Store Bagedyst og hvordan det var, at dukke op i medierne hele tiden.
Det hårde arbejde har dog ikke mindsket hendes glæde og iver i fortsat, at være vild med at bage kager.
Og, intet møde om Kager uden Grænser uden et sønderjysk kaffebord. Der blev serveret lækre kager fra Nyemans Bageri og Konditori i Aabenraa.
Om sydnyt.dk
Sydnyt.dk er en nyheds og informationsplatform. Nyheder fra fortrinsvis Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder samt ind- og udland offentliggøres.
Websitet er opsat til smartphones og tablets.
Redaktør er Erik Egvad Petersen.
Har du/i informationer/temaer/forslag, der kunne være interessante for læserne, så har du mulighed for at kontakte redaktionen på tlf. (+45) 21242696 – ep@sydnyt.dk
Der er ikke tale om annoncefinansierede indlæg. Indlæg er rent redaktionelle.
