Se Socialdemokraternes nye pensionsudspil her

Socialdemokratiet vil indføre en ny ret til tidlig folkepension.

– Vi vil indføre en ny ret til tidlig folkepension for de mest nedslidte – og dem, der har været længst på
arbejdsmarkedet, lyder det i dag fra Mette Frederiksen.


Det skal gælde lønmodtagere, der er blevet nedslidte, og dem som har været længst tid på arbejdsmarkedet, fordi de typisk startede i en meget ung alder. De skal have mulighed for at gå tidligere på pension end andre.
Helt grundlæggende bør det være sådan i et velfærdssamfund som det danske, at man værdigt kan
trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er kun rimeligt, når man i mange år har bidraget til samfundet og betalt skat. Alle fortjener gode år på pension med tid til børn, børnebørn og fritidsinteresser.
Sådan er det desværre ikke for alle i dag.
Et job som f.eks. murer, social- og sundhedsassistent, slagter, rengøringsassistent, jord- og betonarbejder,
butiksassistent, pædagog eller sygeplejerske kan være hårdt. Det samme er mange andre jobfunktioner. Ja, det gælder for rigtig mange danskere, at de har et arbejde, hvor de står op meget af tiden, er få på
arbejde, har tunge og skæve løft, arbejder på akkord, arbejder om natten eller udendørs i al slags vejr.
– Uden deres indsats ville vi ikke have et velfungerende samfund.

Se hele udspillet her – KLIK HER