Så starter knipleskolen i Tønder igen

Arkivfoto - Knipledag i Tønder. Pressefoto

– Så er vi klar med knipleskolen igen, lyder det fra Lene Holm Hansen fra Tønder Kniplingsfestival.

Der tilbydes undervisning for børn fra 8 – 16 år i Drøhses Hus, Storegade 14, Tønder.

– Vi starter undervisningen i uge 39, dvs. tirsdag den 27.september fra kl. 15.30 – 17.30.

Materialer stilles til rådighed af knipleskolen.

Undervisningen foregår 10 gange i løbet af efteråret (efterårsferien undtaget) og det koster kr. 150,- i alt. Beløbet bedes betalt 1. mødegang. Mobilepay kan benyttes. Kniplings-festival i Tønder 943632

Tilmelding kan ske på kniplingsfestival@gmail.com eller på tlf. 30527703, gerne som en sms.

Kilde: Tønder Kniplingsfestival