Rødekro: Kom til Åben Grusgrav, vask dit eget guld ud af sandet, og se de store maskiner

Bedsted Lø Grusgrav i Mjøls inviterede til åben grusgrav på Råstoffernes Dag. Arkivfoto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Det er Bedsted Lø Grusværker, der inviterer alle interesserede til åben grusgrav på Råstoffernes Dag.


– Igen i år, åbner vi grusgraven for alle interesserede på Råstoffernes Dag, lyder det fra grusværkerne.
Det sker lørdag d. 17 september 2022 kl. 10.00 – 14.00
Alle maskinerne vil i kunne ses i gang, få en forklaring om hvor gruset kommer fra, hvad det bliver brugt til, hvordan de forskellige produkter bliver produceret. Se eksempler på den fantastiske natur der kommer efter råstofindvinding.

Bedsted Lø Grusgrav i Mjøls inviterer til åben grusgrav på Råstoffernes Dag. Arkivfoto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk


Foreløbigt program


10.00 – 14.00 Der vil være konkurrencer for voksne, guldgravning for børn, og man kan komme op i de store maskiner.
For børn under 15 år vil der være mulighed for at fiske efter en ørred.

– Hvis i ikke har en fiskestang kan i låne én.

Her kan du vaske dit eget guld ud af sandet

Det vil være flere bekendt, at der for første gang i Danmark, er fundet naturligt guld, så derfor vil der også være mulighed for at prøve at vaske sit eget guld.
– Grillen er åben, og vi gir ´en pølse og lidt til ganen inde i hallen, hvor man også kan se billeder, eksempler på produkter og få en snak med medarbejderne.
ca. hver time vil der være rundvisning i grusgraven hvor man ser de forskellige gravemaskiner og oparbejdningsanlægget.

– Vi håber at se jer til Råstofdagen i Bedsted Lø Grusværker, Stenagervej 9 i Rødekro, lyder det fra arrangørerne.