Prisstigninger – Vi skal af med 20.000 kr. ekstra om året – Sådan kan du spare penge når du handler fødevarer

Sådan kan du spare penge på mad-indkøb. Se de gode råd her. Pressefoto

Et par danske supermarkeder har allerede varslet forhøjelser på priserne for fødevarer. Årsagen er krigen i Ukranien. Den har medført massive prisforhøjelser på bl.a benzin, diesel, strøm og naturgas. Og den rammer også fødevarerne.
Ifølge beregninger vil prisstigningerne komme til at koste en gennemsnitsfamilie 20.000 kr. mere om året.

Danske forbrugere er næste nød til at tænke mere over, hvad der ryger i indkøbskurven, og flertallet skeler mere til prisen nu, end de gjorde for blot et halvt år siden. Det viser ny landsdækkende ALDImeter-analyse.

Jagten på billigere fødevarer er gået ind

57 procent af forbrugerne svarer i den nye ALDImeter-analyse, at de går efter at få mere for pengene, når de handler fødevarer, og at de har blikket rettet skarpt på spotvarer, tilbud og nedsatte varer. En tredjedel af forbrugerne går desuden efter varer, der kan bruges i flere forskellige retter, mens hver femte forbruger går efter mad, der mætter og mad, der kan holde sig længere.

Men det er ikke kun i selve indkøbsøjeblikket, at vores vaner ændres. Indkøbene forberedes nu i højere grad hjemmefra.

”ALDImeter-analysen viser en klart øget bevidsthed om prisen på hverdagsvarer. Rigtig mange forbrugere fortæller, at de udarbejder budgetter og oftere drøfter indkøb og priser i familien. Flere laver også indkøbslister, så de er sikre på, at de kun køber de varer, de har brug for. Men ét er intention, noget andet er virkelighed, og vi ser pt ikke nogen målbare ændringer i forhold til impulskøb,” siger Louise Wendelbo, kommunikationschef i Aldi.

En gennemsnitsfamilie skal ’finde’ 20.000 kroner

Ifølge Danmarks Statistik og flere danske bankers udregninger[1] kan en gennemsnitlig dansk familie forvente en årlig ekstraregning på 20.000 kroner på grund af de stigende forbrugspriser.

Prisstigningerne har i høj grad fået danskerne til at skærpe fokus på prisen. I ALDImeter-analysen fortæller halvdelen af forbrugerne, at de skeler mere til prisen nu, end de gjorde for seks måneder siden. Og tæt på hver tredje køber mere i discountbutikker.

”Prisen på hverdagsvarer er rykket i fokus. Den ekstraudgift, mange familier oplever, skal finansieres. Med vores kombination af lave priser og gode varer håber vi, at flere vil vælge discountbutikker som Aldi. Vi har et pris- og kvalitetsbevidst sortiment til hverdagen, så man kan komme hjem med mere for pengene,” siger Louise Wendelbo, kommunikationschef i Aldi.

Forbrugerne vil skære ned på tøj, streaming og feriebudget

I ALDImeter-analysen fortæller 7 ud af 10, at de i mindre eller større grad har ændret deres indkøbsvaner som følge af de stigende forbrugspriser.

En stor del af forbrugerne ’har allerede’ eller ’overvejer at’ skære ned på budgettet til tøj og sko (26%), feriebudgettet (23%), streamingtjenester (23%) og udgifter til fester og fejringer (20%).

Ifølge økonomisk rådgiver Lene Okholm er en budgetskabelon et grundlæggende godt og effektivt værktøj, hvis man vil spare.

”Hvis du vil spare penge, anbefaler jeg, at du skaber et overblik over din økonomi gennem en budgetskabelon. Indtast din faste indtjening og faste udgifter, så kan du nemt se, hvad dit rådighedsbeløb er,” lyder rådet fra Lene Okholm. Hun fortsætter:

”Kig på budgettet hver måned, så du hele tiden kender din økonomiske situation og har mulighed for at justere. En god øvelse, når man skal lave et budget, er at gennemgå sit kontoudtog bare to måneder tilbage og se, hvad man har brugt penge på. Langt de fleste bruger rigtig mange ’småbeløb’ på under 100 kr., når de er på farten, spiller eller shopper via mobilen på sofaen. Det kan blive til mange penge på en måned.“

GODE RÅD TIL AT LÆGGE DINE VANER OM

Det kan være svært at ændre sine indkøbsvaner, og det er du ikke alene om at synes. 31 procent af danskerne svarer i ADLImeter-analysen, at det er svært at ændre på deres forbrugsvaner for at imødegå de stigende priser på alt fra benzin til brød. Her er en række råd, du kan lade dig inspirere af, hvis du vil spare penge.

Budgetplanlægning:

•Udarbejd et budget, så du hver måned kender dine udgifter og dit rådighedsbeløb.

•Lav en fast overførsel til budgetkontoen hver måned.

•Sørg for at få sat penge af til gaver, ferier, kæledyr og uforudsete udgifter.

•Tjek, hvor mange abonnementer, herunder streamingtjenester, blade, fitness mm., du betaler for.

•Vær realist, når du indtaster beløb i budgettet, og sæt dem hellere lidt for højt end for lavt.

Indkøb:

•Lav en madplan for ugen med udgangspunkt i, hvad du har derhjemme i fryser og køleskab.

•Når du har lavet din madplan, så planlæg dit indkøb hjemmefra. Lav en indkøbsseddel og hold dig til den, så undgår du at købe unødvendige varer og impulskøb.

•Brug en lommeregner, når du handler. Når du lægger en vare i kurven, så slå den ind. Overvej købet, når du ser i kroner og øre, hvad varen tilføjer til det endelige beløb.

•Vælg varer, der kan benyttes i flere af retterne i din madplan, så undgår du også madspild.

•Indfør ugedage, hvor I spiser budgetvenlige måltider som supper, omelet og tærte. Gode danske grøntsager er ofte billige, og så bliver dit forbrug ovenikøbet også mere ’grønt’

•Gennemgå dine kontoudtog 2 måneder tilbage. De fleste af os bruger rigtig mange ’småbeløb’ på ting, der koster under 100 kr. Overvej om det er ting, du har brug for og gør dig glad

•Tænk over, hvad du køber, når du er på farten. To-go-mad, kaffe og sodavand samt forskellige spil løber hurtigt op

Kilder: Lene Okholm, økonomisk rådgiver, og ALDImeter, 2.000 interviews gennemført af YouGov for ALDI Danmark d. 21.-24. februar 2022