Politiet: – Sådan sikrer du dig selv mod svindel


Svindel har mange former i dag.

– Vi har samlet gode råd, så du kan sikre dig selv mod svindel – både i telefonen, på nettet og ved personligt fremmøde, lyder dte fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

LÆG PÅ

En bank vil aldrig ringe og bede om din PIN-kode. Er du i tvivl, så læg på og ring dem op selv. Brug myndighedernes eller bankens hovednummer.  

KLIK IKKE PÅ LINKET

Tjek altid, om linket og kilden er sikker, før du trykker. Fx på tjekpånettet.dk eller trustpilot.dk.

VÆR OPMÆRKSOM  

Lad ikke din tillid blive misbrugt – vær lige så kritisk, når du er online, som du er i virkeligheden.

STOP OP

Tag dig god tid, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger.

OPBEVAR MED OMTANKE

Sørg for at have unikke koder til alt. Brug kodehusker/passwordmanager til hjælp.

MitID ER KUN DIT

Del det ikke med andre, heller ikke SKAT, politiet eller banken.

BRUG STÆRKE OG UNIKKE KODEORD

Det må kun bruges ét sted, skal være mindst 12 tegn, store og små bogstaver, og tal skal indgå.

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi