OPSTANDELSE – Ny udstilling på museet Holmen i Løgumkloster


Billedkunstneren Anne Juul Christophersen har skabt en række værker der alle er en del af en større fortælling. Her er den genkendelige virkelighed vævet sammen med overnaturlige og magiske elementer. Skoven, havet og nattehimlen danner ramme for en fortælling, hvor uhyggen og trygheden eksisterer side om side, og ikke kan adskilles.


I Anne Juul Christophersens billedunivers spiller naturen en helt særlig rolle. Værkerne berører en grundlæggende længsel efter at være forbundet til den omkringliggende verden og lægge sin rationalitetssans bag sig. Anne Juul Christophersen er optaget at den måde, hvorpå opstandelsesbegrebet findes i naturen. Her eksisterer undergang og skabelse på en og samme tid.


Når vinter bliver forår og alt vækkes alt til live igen, og lyset og håbet vender tilbage. Verden, som vi kender den, vendes på vrangen, så vi på ny kan spejle os i den.


Museumsleder Kirsten Moesgaard åbner udstillingen og sanger og komponist Aksel Krogslund Olesen står for et musikalsk indslag. I forbindelse med udstillingen vises en film om Anne Juul Christophersen kunstneriske univers og inspirationskilder.

Anne Juul Christophersen vil være til stede under ferniseringen lørdag den 9 april kl. 13.00.