Oldtimertræf, gratis hestevognskørsel og stort kræmmermarked i Tønder på gågaden – lørdag den 5. juli 2025

Ved Kræmmermarked i Tønder kan man opleve en hel gågade fyldt med kræmmere og masser af hygge. Det sker lørdag den 5. juli 2025. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Sommeren er over os, og i Tønder mærker man det tydeligt – ikke kun i solen, men i stemningen, i gågaden, i mødet med smilende mennesker og i den særlige energi, der fylder byen.

Lørdag den 5. juli 2025 inviterer Tønder Handelsstandsforening og byens butikker til en af årets hyggeligste begivenheder: Oldtimer Træf og Kræmmermarked – fra kl. 10.00 til 15.00 i hele gågaden, på Kirkepladsen og Torvet.

Her kan du opleve den helt særlige charme ved Tønders handelsliv, hvor nærvær, ægte service og passionen for både detail og fællesskab går hånd i hånd. Vores butikker står klar med smil, inspiration og selvfølgelig også masser af gode tilbud, men først og fremmest med den gode oplevelse.

På dagen forvandles bymidten til et levende marked fyldt med spændende kræmmerer, gratis hestevognskørsel og imponerende Oldtimere – både klassiske biler og andre historiske køretøjer. Stem på det flotteste køretøj, der så vinder et Tønder bygavekort.

Kræmmermarkedet byder på noget for enhver smag, lige fra legetøj og gamle dukker til bøger, porcelæn, sølvtøj og sjove fund til børn og samlere.

– Vi glæder os til at byde alle velkommen til en dag, hvor fællesskab, historie, handel og hygge går op i en højere enhed, lyder det fra arrangørerne. Butikkerne holder åbent fra kl. 10.00 – 15.00 

Arrangør af dagen er Tønder Handelsstandsforening og medlemmer.