Ny trælastdirektør hos STARK Rødekro

Arkivfoto - Charlotte Buchvaldt, står nu i spidsen for STARK Rødekro, som både betjener håndværkere og servicerer private kunder med byggematerialer. Pressefoto

Charlotte Buchvaldt, står nu i spidsen for STARK Rødekro, som både betjener håndværkere og servicerer private kunder med byggematerialer.

– Charlotte har en solid erfaring inden for ledelse og byggebranchen. Med hendes strategiske tilgang og positive mindset er jeg sikker på, at hun bliver en fremragende leder for STARK Rødekro. Hun vil uden tvivl blive en stor styrke for STARK Rødekro fremover, som kunderne vil kunne mærke, siger Dennis Skjøth Rosengren, trælastdirektør i STARK Sønderborg, som ser frem til samarbejdet med Charlotte Buchvaldt.

STARK er bredt repræsenteret i Sønderjylland med byggecentre i Sønderborg, Ribe, Kolding – og Rødekro. STARK Rødekro ligger i hjertet af området ved E45, og cirka 17.000 biler kører forbi dagligt. Målet er at blive håndværkerens foretrukne afhenterforretning på disse kanter.

Ser frem til at udvikle forretningen

Charlotte Buchvaldt er klar til at kaste sig over den nye udfordring og er begejstret for sin nye rolle som trælastdirektør:

– Jeg er stolt af at blive en del af STARK-familien, og jeg glæder mig til at arbejde med så dygtige og passionerede mennesker.

Charlotte deler STARKs kerneværdier – passion, ordentlighed og stolthed – og ser frem til at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. For hende hænger god trivsel sammen med en sund forretning.

– For mig er det yderst vigtigt, at både kunder og medarbejdere er i fokus for at sikre forretningen vækst og god trivsel. Jeg ser meget frem til at indgå i et nyt team og skabe noget helt særligt i Rødekro sammen med vores fantastiske kunder, siger Charlotte Buchvaldt, trælastdirektør i STARK Rødekro.

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer og har mere end 80 forretninger i Danmark, som alle løbende moderniseres og får nye varer på hylderne.

Kom forbi og hils på Charlotte og resten af teamet i forretningen, hvor de ser frem til at byde kunderne velkommen.

Kilde: STARK