SOSU Syd har afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor en ny bestyrelse er trådt sammen. Der var genvalg til formand Allan Emiliussen, mens Michael Christiansen blev valgt som ny næstformand.
“ SOSU Syd er uddannelser for livet. Jeg er meget glad for, at den nye bestyrelse har peget på mig som formand for de kommende fire år, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet og være med til at sætte den politiske retning for en fortsat god udvikling,” siger Allan Emiliussen.
Bestyrelsen tiltræder i en periode præget af både forandring og nye muligheder. Skolen går ind i en ny strategiperiode, hvor bestyrelsen også får en central rolle i udviklingen af en flerårig kvalitetsstrategi.
Samtidig står SOSU Syd over for et uddannelseslandskab i forandring og implementeringen af en ny ældrelov, som stiller øgede krav til kompetencerne hos fremtidens medarbejdere i ældresektoren.
Direktør, Lotte Dalegaard Pedersen ser frem til samarbejdet med den nye bestyrelse:
“Rekruttering til vores uddannelser og arbejdet med at sikre, at kommuner og region har kompetente medarbejdere, der kan bidrage til at sikre og udvikle velfærden i Sønderjylland, bliver et særligt fokus for samarbejdet med den nye bestyrelse,” siger hun.
Bestyrelsen er bredt sammensat med repræsentanter fra skolens samarbejdspartnere, hvilket styrker grundlaget for at udvikle uddannelser, der matcher fremtidens behov i velfærdssektoren.
SOSU Syds bestyrelse
- Formand, Allan Emiliussen, Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark
- Næstformand, Michael Christensen, Formand for Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
- Bent Holm Poulsen, Fagforeningsformand, FOA
- Trine Kragelund Jensen, Direktør Social og Sundhed, Haderslev Kommune
- Klaus Liestmann, Direktør Omsorg og Udvikling, Sønderborg Kommune
- Anita Uggerholt Eriksen, 2. viceborgmester, Tønder Kommune
- Rikke Falkenløve Knudsgaard, Underviser, SOSU Syd
- Tina Skafte, Chefkonsulent for efteruddannelse, SOSU Syd
- Regitze Winther, elevrepræsentant
- Magnus Bindzus, elevrepræsentant
