Norlys: September lægger ud med flere høje prisudsving på strøm – forbrugerne betaler lige nu helt op til til 5,46 kr.

Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh. Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.

Norlys gør flere ting for at hjælpe kunderne med at bruge strømmen klogere. Norlys' hjemmeladere kan indstilles til automatisk at lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, og i Norlys' elpris-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet eller planlægge, hvornår det er billigst at bruge strøm.
Norlys gør flere ting for at hjælpe kunderne med at bruge strømmen klogere. Norlys’ hjemmeladere kan indstilles til automatisk at lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, og i Norlys’ elpris-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet eller planlægge, hvornår det er billigst at bruge strøm.

Skal du tørre vasketøj i dag, vil det økonomisk set være klogest at sætte tørretumbleren i gang klokken 13. Her rammer den rene elpris nemlig 0,58 kroner/kWh*. Omvendt vil det være en dyr fornøjelse at trykke start midt i aftensmaden klokken 19, hvor den rene elpris når op på 2,05 kroner/kWh.

Her ti dage inde i september har det ikke været noget særsyn at se så markant et prisudsving i løbet af døgnet. Faktisk er det sket mere end hver anden dag.

– Det er generelt her i sensommeren og begyndelsen af efteråret, at vi ser flest af de helt store udsving i elprisen. Vi får stadig en del solenergi i løbet af særligt middagstimerne, men samtidig skruer vi op for elforbruget i de mørkere aftentimer, hvilket er med til at drive prisen op. Det er dog vigtigt at huske på, at de her store prisudsving rigtig ofte skyldes, at prisen rammer bunden og fx er negativ, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.

Danmark er delt op i to elprisområder vest (DK1) og øst (DK2) for Storebælt**. I september har prisforskellen mellem den laveste og højeste timepris for strøm ligget på mere end én krone 8 og 7 gange i hhv. DK1 og DK2.

Hjælp til at udnytte de billige timer

Kigger man på de kommende dage, er der en stor chance for, at vi får flere dage med prisudsving på mere end én krone.

Faktisk er det en tendens, der indtil videre har været tydelig hen over det mest af året. Faktisk har knap hver tredje dag i 2025 budt på store prisudsving.

– Vi har fået mere vedvarende energi i vores energisystem, og det betyder, at vi ser flere og større udsving i elprisen, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale. I Norlys gør vi meget for at hjælpe vores kunder med at bruge strømmen klogere. Vores hjemmeladere kan indstilles til automatisk at lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, og i vores elpris-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, siger Mads Brøgger.

Hvis man helst vil undgå at skulle tænke over de store prisudsving, kan man også vælge en elaftale med en fastpris som fx MånedsEl fra Norlys. Her er man garanteret en fast elpris en måned ad gangen og derfor ikke nær så påvirket af udsvingene. 

Antal dage med prisudsving på mere end 1 krone i hhv. DK1 og DK2.

2025DK1DK2
Januar69
Februar44
Marts1411
April1716
Maj1612
Juni1414
Juli33
August1211
September87

*Den rene elpris er uden moms. Udover moms skal også den statslige elafgift, eltarif til Energinet, abonnementer, spottillæg og nettarif til det lokale elnetselskab også medregnes for at finde den endelige pris. Nettarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte netselskaber bruger. Medregner man disse tillæg til den rene elpris vil det stadig være billigst at bruge strøm klokken 13 sammenlignet med 19.

**Det danske elsystem er inddelt i to zoner kaldet DK1 og DK2. DK1 dækker over Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens DK2 er Østdanmark (Sjælland og Bornholm).

DK1 er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens DK2 er koblet på det nordiske.

Derfor kan priserne i de to områder variere, da de også påvirkes af de markeder, de er tilknyttet.

Der er derfor også forskel på, hvor mange og hvilke dage, der har været 1 krone eller mere i forskel på døgnets dyreste og billigste time i hhv. DK1 og DK2