Natarbejde lukker Egernsundbroen fra kl. 22.00

Egernsundbroen. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

På grund af vedligeholdelsesarbejde af klapkældrene på Egernsundbroen er broen totalspærret og kan ikke passeres:

Mandag den 17. februar klokken 22.00 til tirsdag den 18. februar klokken 05.00.

Tirsdag den 18. februar klokken 22.00 til onsdag den 19. februar klokken 05.00.

I tilfælde af at arbejdet ikke kan færdiggøres over to nætter:

Onsdag den 19. februar klokken 22.00 til torsdag den 20. februar klokken 05.00.

Spærringen skyldes, at broen skal være åben under arbejdet.

Hvis man er gående eller cyklist, kan man komme over på den anden side ved at kontakte Dybbøl Turist på tlf. 25 57 49 25. Taxaen henter og afleverer passagerer ved Ulsnæs Centret ved Sundnæs og på P-pladsen syd for Egernsundbroen ved Havnevej. Sønderborg kommune betaler transporten. Det er ikke muligt at blive hentet/sat af andre steder.

Kilde: Sønderborg Kommune