Malerier, der viser motiver, der ofte kun ses i splitsekunder, har det med at brænde sig fast i hornhinden. Naturen, der er en af kunstmaleren og landskabsmaleren Dan Thuesens foretrukne motiver, er Marsken.
Ingen tvivl om dette.
Motiverne skifter bl.a mellem Vadehavet, faskiner, diger, Rømø, Margrethekog og pumpehuset ved Lægan for blot at nævne enkelte.
Nogle af Dan Thuesens malerier var med på den nylig afholdte juleudstillingen hos Marskgalleriet i Tønder.
Juleudstilling hos Marskgalleriet K63 i Tønder
– Vi var heldige med at få malerier af Dan Thuesen, smykker af en kendt Tønder-guldsmed og keramik med på vores juleudstillingen i galleriet, fortæller en glad Bent Schulz, der sammen med sin kone, Malene Schulz, er indehaver af Marskgalleriet K63.
Interesserede, der kom langvejs fra, var meget begejstrede over udvalget.
– Vi havde da også en rigtig aha-oplevelse, lyder det fra Bent Schulz: – Vi havde en kunstsamler, der kiggede ind i løbet af weekenden og roste specielt malerierne.
– Han viste sig at være en gedigen kunstsamler, og kiggede indenfor igen efter jul og købte to af Dan Thuesens malerier.
– Den oplevelse er med til bevise over for mig, at vi har det at gøre med malerier af Dan Thuesen, der er helt oppe i toppen af kunsten.

