Mumle er udsolgt i Sønderborg

Arkivfoto - Mumle kom til Tønder lørdag eftermiddag - og hun vandt alles hjerter på Torvet ved 4+ åbningskoncerten. Foto/video: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Sønderjyden Mumle væltede Torvet i Tønder for to år siden.

Og siden den gang er det kun gået fremad for hende.

Forårsturneen, der også kommer til Sønderborg, viser med al tydelighed, at Mumle bare er populær.

Sønderborg er udsolgt.

Der er kun få billetter tilbage på forårsturneen i hhv. Odense, Svendborg og Greve.

Fakta:

Efter en debut-festivalsommer med mere end 20 koncerter i eget navn, proppede telte og fyldte pladser, er Mumle ved at være et veletableret navn på den danske musikscene.

Mumle kickstartede sin musik-rejse for lige over et år siden med nummeret ?Det Modsatte?, som hurtigt skulle vise sig, at blive et fuldstændig uundgåeligt hit. Siden har hun udgivet radiohittet “Et For Dig” og duetten med Svea S “Hvor Solen Ik’ Skinner”, som stadig ligger i toppen af både streaming- og radiocharts.

Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen. Hun er 21 år gammel, og blev student i sommeren ’23. Hun er født og opvokset i Haderslev, men er for nyligt rykket til Aarhus.

Musikken har reddet min skæve personlighed. Jeg var nok blevet røvkedelig uden.

Mumle er den lille stemme vi alle har indeni os, som hverken er høflig, betænksom eller sød, men som bare først og fremmest er hudløst ærlig. Og det beskriver helt perfekt hvilken musik Mumle laver. Det er humoristisk, det er ægte, det er enormt relaterbart, og så handler det i virkeligheden rigtig meget om selverkendelse og indeholder en god portion selvironi.

Hun bliver inspireret af de mennesker hun omgås i sin hverdag; de ting der sker for hendes veninder, de ting de taler om i gruppen, den måde de taler med hinanden, men også af tv-serier med sjove stereotyper eller ting hun falder over når hun sidder og stener, kickstarter fantasien og inspirationen hos Mumle.