Mød den lokale YouTube-stjerne Naja Münster på Haderslev Bibliotek

Naja Münster kan opleves på biblioteket i Haderslev. Pressefoto

YouTube-stjernen fra Vojens Naja Münster besøger fredag 19. september Haderslev Bibliotek med forfatter Line Kyed Knudsen.

Det sker fra kl. 15.30, hvor du kan komme helt tæt på Naja og YouTube-livet, høre om den nye bogserie om Naja og måske få en selfie.

Naja Münster blev kåret til årets YouTuber til Zulu Awards, årets stjerneskud til Guldtuben og har spillet med i Far til Fire.

Naja Münster er en af landets største YouTube-stjerner med over 200.000 abonnenter. Resten af hendes familie er også kendte Youtubere og man har kunne følge familien i TV 2-dokumentarserien ”Se mig!”.

Også et stort hit på mange børneværelser er forfatter Line Kyed Knudsen, som har udgivet over firs børnebøger, og som især er elsket for den populære serie K for Klara. Nu har Line Kyed Knudsen skrevet en bogserie om Naja Münster og hendes familie, og den er allerede et populær i børnebiblioteket.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Line og Naja og se de to dyste mod hinanden i den store quiz om Naja og Line.

Billetter via haderslevbibliotekerne.dk