MGP 2026: Anna Frida vandt med sangen Ligeglad, Ligeglad – Hør den her……

Anna Frida fra Fredericia med sangen 'Ligeglad, ligeglad', der løb med årets titel. Pressefoto DR

Der blev sunget om at turde være sig selv, da Anna Frida vandt MGP med sangen ‘Ligeglad, ligeglad’.

Der blev tændt op for festen, da vinderen af årets MGP blev udråbt. Det var nemlig Anna Frida fra Fredericia med sangen ‘Ligeglad, ligeglad’, der løb med årets titel. 

Anna Frida var i superfinalen sammen med Queenpops med sangen ‘QueenPop Dance’ og Viola med sangen ‘Kom tilbage, Augusta’. Det blev dog Anna Frida, der til sidst stod tilbage med MGP-trofæet.

– Jeg har det helt vildt. Man kan ikke sætte ord på det, sagde Anna Frida fra scenen i Arena Nord i Frederikshavn, da hun blev fejret.