Forleden var der skiftedag for kunsten på borgmesterkontoret i Tønder. Den lokale kunstner, Adam Gabriel, der udstiller både i udlandet og herhjemme, udstiller nu også på borgmester Jørgen Popp Petersens kontor på rådhuset.
– Det er både en stor fornøjelse, og så er jeg taknemmelig for at kunne udstille min kunst på borgmester Jørgen Popp Petersens kontor i Tønder, lyder det fra en stolt Adam Gabriel.
Det er blevet en tradition med lokale kunstneres værker på borgmesterkontoret i Tønder.
Se video fra ferniseringen nederst i artiklen.
![](https://sydnyt.dk/wp-content/uploads/2024/02/ADAM-Gabriel-paa-borgmesterkontoret-2-682x1024.jpg)
![](https://sydnyt.dk/wp-content/uploads/2024/02/ADAM-Gabriel-paa-borgmesterkontoret-3-682x1024.jpg)
Om Adam Gabriel:
Adam Gabriels klare fascination er mennesket; det nøgne sårbare menneske. Hvem er vi? Udgangspunktet for dette er ansigtet. De kraftfulde penselstrøg og præcise streger afslører ingen åbenlyse følelser, men insisterer på beskuerens fulde opmærksomhed. Værkernes eksistentielle omdrejningspunkt er et åbent møde med mennesket, og måske kan vi genkende os selv i de navnløse personers uundgåelige, stærke blikke.
@erikegvadpetersen Adam Gabriel udstiller på borgmesterkontoret i Tønder. #adamgabriel #kunstmaler #tønder #sydnytdk #erikegvadpetersen ♬ original sound – www.sydnyt.dk