Lørdag den 1. marts 2025 står i Kunstens Tegn i Haderslev når “Staffage” og “Tryk På” viser sig frem

Pressefoto

Kreativiteten og kunsten vises frem nu på lørdag i Haderslev – og man kan nå det hele.

Udstillingen “Staffage” kan opleves i Kunsthuset i Haderslev fra den 1. marts til den 13. april i Kunsthusets åbningstid.
Fernisering afholdes lørdag den 1. marts kl. 14.00. Staffage er billedkunstnerne Annette Fausø, Luise Faurholt og Marianne Thingholm. Staffage er en fælleudstilling, med individuel tilgang, hver billedkunstner har sit eget ide-sæt, gruppen har et fællesskab omkring farver, former og materialer.

“Tryk på” – Kunstskolens kursister – kig indenfor i Vejerboden

Der er i den grad TRYK PÅ, når torsdagsholdet gir den gas, der er nærmest ikke en tom plet noget sted i lokalerne, fordi kursisterne slår sig løs, under mottoet: Vi må alt!
En kursist siger: “Det her er legeland for voksne” og det har hun ret i, alle kan være med og resultaterne taler for sig selv.
Kig ind i Vejerboden, det lille hus foran Kunsthuset og oplev hvad Kunstskolens kursister har præsteret på årets første kursus ”Tryk på”.
Det er Kunstner Annemette Hoier der har undervist i forskeligge trykmetoder.
Lørdag den 1. marts 2025 kl. 13.00 kan man få et kig i Vejerboden og opleve arbejdende kursister, der trykker.
Kunstskolen byder på et glas vin eller vand, lidt snack og social hygge. “Tryk på” del 2, fortsætter i øvrigt torsdag den 6. marts 2025, så det er også muligt at blive tilmeldt til næste spændende kursus, med tryk på kreativiteten.