Læs bogen og bliv klogere på Tønderhus, Schackenborg, Trøjborg og guldhornene

Trap Danmark: Tønder Kommune

Få omfattende viden om Tønder Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 147 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Lakolk på Rømø til Galsted og fra Rejsby til Rudbøl.

Kig ind hos Jefsen Bog & Idè og køb bogen – den er på lager.

Læs om Tønderhus, Løgum Kloster, Schackenborg og Trøjborg, og bliv klogere på alt fra Draved Skov til Guldhornene og Tøndermarsken, der er en del af Nationalpark Vadehavet. Virksomheden ECCO og kunstnerne Emil Nolde og Svend Wiig Hansen er også med, ligesom Rømødragten, »sort sol« og sluserne har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

Bogen er baseret på indholdet om Tønder Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 17: Tønder, Aabenraa, Sønderborg og er suppleret med et kort over Tønder Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Henrik Frandsen.

Opdag Danmark – med Trap.

Læs om bogen her

Fakta

Bogen er på 140 sider i blødt omslag og bagerst er der et kort over Tønder Kommune i målforholdet 1:75.000. Vejledende pris er 249,95 kr.

Fra bind til kommunebog

I marts 2021 udkom den 364 sider store Trap Danmark: Tønder, Aabenraa, Sønderborg i én samlet indbunden bog som del af det store 34-binds Trap Danmark bogværk. Det er indholdet om Tønder Kommune fra denne bog, der nu bliver til en selvstændig bog om Tønder Kommune.

Om Trap Danmarks 6. udgave
Danskerne præsenteres i disse år for et formidlingsunivers, som ikke finder sit lige nogen andre steder i verden. Det sker i form af Trap Danmark, der er en omfattende samling af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmarks natur, historie og kultur.
Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag.

De trykte udgivelser består af et 34-binds bogværk på ca. 10.000 sider og af enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.

Kommune for kommune beskriver Trap Danmark de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

Trap Danmark lancerer også digitale tjenester. trap.lex.dk giver adgang til information om steder, rettet mod både PC, tablet og mobil, med søgbare og pålidelige informationer om Danmark. Indholdet om Tønder Kommune vil dog først blive tilgængeliggjort digitalt senere i 2021.

Bag udgivelsen står Trap Danmark A/S med økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. H.K.H. Kronprinsen er protektor for Trap Danmark. Læs mere om Trap Danmark på www.trap.dk

– Jeg er derude…

God tur alle – Erik Egvad Petersen – Jeg skriver om Sønderjylland, Danmark, kultur, natur, turisme, jagt, outdoor, shoppingmuligheder, og lystfiskeri og har gjort det siden 1989 – har bl.a skrevet bøgerne “Fiskevande i Danmark” – “Angelgewässer in Dänemark” og laver reportager til natur- og lystfiskertidsskrifter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland.
I dag er jeg også aktuel på lystfiskerportalen www.fiskevandeidanmark.dk.