– Kom til Middelalder-marked i Løgumkloster – Få et kig på Europas største klokkespil…

Arkivfoto - Middelaldermarkedet i Løgumkloster blev et brag af den flot oplevelse fredag og lørdag. Fotos/video: Bent Schulz/Marskfotografen

Fredag den 12. september og lørdag den 13. september 2025 vil der være en række forskellige boder og aktiviteter gruspladsen foran Løgumkloster Kirke!

Det sker fredag fra kl. 14.00-20.00 og lørdag fra kl. 11.00 – 17.00.

På pladsen vil der være både noget til ganen og øjet. Gæsterne kan således stille sulten i helstegt pattegris og slukke tørsten i øl, mjød og cider.

Der vil være aktiviteter som eksempelvis læderarbejde og maling af korn på en håndkværn. Hvis man har været ulydig i forhold til Øvrigheden kan man sågar ende i gabestokken! Plantemarked med stiklinger fra Højskolens urtehave er også at finde på pladsen. Trænger man til bevægelse er der en hoppekirke for den yngre del af publikum.

Men det stopper ikke her. Der vil også være noget til ørerne.

Hele lørdag kan man opleve blandt andet Skramle & Blæsekonen men også Gys og Gru, Bombarda og Mariæ Matronae. Det bliver både højtideligt, uhyggeligt og festeligt til Løgumkloster Middelaldermarked

Stadeholdere og optrædende vil naturligvis være klædt så autentisk som muligt.

Arkivfoto – Middelaldermarkedet i Løgumkloster blev et brag af den flot oplevelse
fredag og lørdag. Fotos/video: Bent Schulz/Marskfotografen

Kilde: Løgumkloster