– Julestemning, håndbold og et kæmpe skulderklap – Tønder Julestævne får ny hovedsponsor!

home Tønder v/ Allan Nielsen har indgået en 3-årig hovedsponsoraftale med Julestævnet Tønder. – Og det skaber både glæde og tryghed hos arrangørerne.

Når sneen daler (forhåbentlig), hallen dufter af pomfritter og julestemningen er helt i top, så ved man, det er tid til Tønder Julestævne. Et stævne, som gennem årene har samlet hundredevis af børn og unge til intense håndboldkampe, grin på tværs af klubber – og ikke mindst en oplevelse, der rækker langt ud over selve banen.

I år kan stævnet fejre en tidlig julegave: home Tønder v/ Allan Nielsen har indgået en 3-årig hovedsponsoraftale med stævnet – og det skaber både glæde og tryghed hos arrangørerne.

“Med dette sponsorat har vi fået mere ro og overskud til at udvikle videre på stævnet, så vi kan nå vores mål: At blive ét af Danmarks bedste bredde stævne,” fortæller Tønder Julestævnes styregruppe

Det er nemlig ikke bare et stævne – det er en oplevelse, man husker. Og det er præcis derfor, home Tønder gerne vil være med.

– Jeg synes det er fantastisk at kunne støtte op om et event, der gør så meget godt for de unge mennesker i håndboldsporten. Det giver mening helt ind i hjertet – og så er det bare mega fedt at mærke den energi og det fællesskab, der opstår under stævnet, siger Allan Nielsen.

En særlig hyldest går også til de mange frivillige kræfter, der år efter år får hele julestævnet til at løbe rundt. Forældre, trænere, tidtagere, dommerbordet, madholdet og alle de andre, der bruger deres tid og energi på at give de unge en weekend fuld af sport og sammenhold. Uden jer – intet stævne.

Samarbejdet mellem home og Tønder Julestævne er startet med store smil og fælles ambitioner – og mon ikke vi allerede i år ser de første frugter af det nye partnerskab?

Tønder Julestævne og home Tønder glæder sig i hvert fald til tre år med bold, begejstring og en masse julestemning