80 forventningsfulde gæster nød Hagges’ legendariske gullaschsuppe, inden tæppet skulle gå for Tønder Amatørscenes allerførste bud på Julegodter fredag aften.
Det løb over scenen hos Hagges Musik Pub.
Der var stuvende fuldt, og stemningen var helt i top, snakken gik.
Gamle venner og bekendte traf hinanden. Dem som plejede at se revyen sammen, havde sat hinanden i stævne for at nyde dette nye tiltag fra Tønder Amatørscene.
Lige fra Træskodansen til Katinka, og alle de andre julekander kendingsmelodi blev fremført af de skønne nisser og den musikalske Nissebande.
Inddragelse af publikum som arbejdsnisser, og besøg af MAGA, Make Arbejdstilsynet Great Again, arbejdstilsyn efter klager fra en mor til 37 årig. Der var for kort tid til indpakning af gaver, med sløjfer, arbejdstid var kun 1 måned..uden pause!!!!
Det er ikke jul uden julegudstjeneste. Også præsten har brugt AI, efter en julefrokost var det blevet en nødvendighed, med dertil fantasifuld prædiken. Jo, både fuchsvansen og wv var indblandet….
Johhh det er ganske vist.
Alle sketches var smagfuldt kædet sammen med musikalske perler a la julehits og egne kompositioner.
Selv julemanden blev kørt træt, og det endda kun var november…. de stakkels rensdyr skal skiftes ud, med droner! Rudolf kan ikke klare mængden af gaver fra Temu….Så husk det nu: Kun èn gave pr. person.
Og mens vi hørte julegodter og skønne melodier, gav det lige et lille hvidt drys uden for vinduerne… Merry Christmas.
Nissebanden, (musikerne) havde helt deres eget liv, og blev skåret af hver gang de begyndte på deres egne julemelodier. Typisk når der faldt et ord, der passede med en julemelodi…
En fantastisk aften. Satire, god humor og lidt for de voksne, alt sammen spundet ind i en behagelig stemning af jul og god musik. Jo, de kan noget, Nissebanden og arbejdernisserne.
Tak for grin og god underholdning – det må gerne blive til en tradition.
Der er enkelte ledige billetter lørdag eftermiddag.



