Tønder Handelsstandsforening: Butikkerne i byen har åbent alle ugens syv dage – også lørdag og søndag frem til og med den 23. december.
Det samme gør sig gældende for Klostercafeen, der serverer gløgg, varm kakao og andre drikkevarer på Torvet – også her er der åbent alle ugens syv dage
I forbindelse med nye Corona-regler omkring de såkaldte julemarkeder i hele Danmark, har Tønder Handelsstandsforening fået myndighederne til at besigtige Julebyen Tønder på Torvet her til morgen og i forbindelse med besigtigelsen har myndighederne fastslået at, de fem julehytter, der er på Torvet vil kunne tiltrække flere end 10 personer, der er det maximale antal personer, der pt. må være samlet.
Derfor har Tønder Handelsstandsforening i samråd med myndighederne valgt foreløbigt, at lukke julehytterne. De vil dog forblive på Torvet og være en del af Julebyen Tønders udsmykning, julebelysning og julehygge.
– Fra Tønder Handelsstandsforening vil vi gerne bekræfte, at det fortsat er sikkert at handle i detailbutikkerne – vi holder afstand, spritter af og bruger mundbind når vi handler inde i butikkerne.
God jul til alle
Tønder Handelsstandsforening
Bestyrelsen
