Julebyen Tønder: Der sker en masse lørdag den 14. og søndag den 15. december 2024 – kig ind og kom i julehumør…

Der sker en masse i Julebyen Tønder denne weekend igen. Flyvende julemand, julemand på gågaden, juletog på gågaden, julehytterne har åbent og butikkerne i gågaden har åbent lørdag fra kl. 10.00 - 17.00 og søndag fra kl. 11.00 - 17.00. Hele byen dufter af jul. Fotocollage: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

TØNDER: Det sker i Julebyen Tønder – Byens egen julemand på gågaden HVER dag fra kl. ca. 15.00

Lørdag den 14. december og søndag den 15. december 2024 – Butikkerne i gågaden har åbent fra kl. 10 – 17.00 om lørdagen og fra kl.- 11.00 – 17.00 om søndagen. Ikke alle butikker har samme åbningstider.

Oplev Julebyen Tønder 2024

Juletoget kører fra kl. 10.00 om lørdagen og fra kl. 11.00 om søndagen.

Levende musik med FDF Tønder Brassband i gågaden de spiller både lørdag og søndag fra kl. 12.30 – 13.30

Den Flyvende Julemand – Kl. 14.00 og igen kl. 16.00 – Julemanden med kane og rensdyr flyver henover taget på turistkontoret/Vores Marsk/ Johannes Kaffebar 2.0 – det sker ca. kl. 14.00 og igen kl. 16.00.

Mød byens egen julemand på gågaden fra ca. kl. 15.00…

Kig indenfor i julehytterne – på Torvet – der dufter af jul, gran, gløgg, friskbagte vafler, æbleskiver og varm chokolade – de har åbent fra kl. 10.00 – 17.00 om lørdagen og fra kl. 11.00 – 17.00 om søndagen.

– Du kan slet ikke undgå at komme i julehumør.

– Kig også indenfor i de tre prægtige Julestuer hos Det Gamle Apotek, KongChristian og Hans Iversen & Søn.

Se julemandens tøj hænge til tørre hos KongChristian.

Kælkebakken står klar på Skibbroen til børnene…

Har du set det lille flotte juletog, der kører på taget af Torvets Pølser?

Oplev den prægtige julebelysning og den flotte julepyntede gågade.

Kunstudstilling både lørdag og søndag – Marskgalleriet K63

Og de mange, der besøger Julebyen Tønder, får nu også muligheden for at få et kig ind i juleudstillingen hos Marskgalleriet K63 på Kongevej.

Og måske finder man den helt rigtige unikke julegave her.

Marskgalleriet byder på kunst fra bl.a Dan Thuesen, Malene Hansen og og en kendt Tønder-guldsmed.

Udstillingen har åbent kommende weekend lørdag den 14. december fra kl. 11-17 og søndag den 15. december fra kl. 11-17.

– Kig ind, vi har kaffe på kanden, lyder det fra arrangørerne.

Juleudstillingen hos Marskgalleriet på Kongevej i Tønder afholdes juleudstilling kommende weekend.
Marskgalleriet K63 ligger på Kongevej 63 i Tønder.

Annonce