– Jeg skal huske at tjekke min bon inden jeg går ud af supermarkedet…

Der står kr, 15,- på varen - i dette tilfælde en pose med sunde rugbrødsboller indkøbt hos en af de nye 365-butikker. På min bon var de afregnet med kr. 22,- Foto: erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

– Så skete det igen.

De der sunde rugbrødsboller stod egentlig ikke på min indkøbsseddel, men det gule skilt med kr. 15,- lokkede til et såkaldt impulskøb.

Nu er det altid godt med en sund rugbrødsbolle i huset. Det er nemt at lave et par hurtige med pålæg og lidt tomat.

Tilbage til virkeligheden.

Bollerne smager godt.
Men prisen?

Et kig på kvitteringen viste at der var slået kr. 22,- ind på varenummeret.

Og det betyder at jeg betalte kr. 22,- for dem.

Selvom den gule prislap klart og tydeligt viste kr. 15,-

Nu opdagede jeg det jo først hjemme i køkkenet.

Så er det for sent.

Diskussionen var der.

– Hvor mange gange om året sker det?

– Har jeg for travlt til lige at bruge 3-4 minutter på at tjekke indkøbskvitteringen?

I øvrigt fandt jeg en kvittering i lommen for tilsvarende sunde boller, købt ugen før i Rema1000 – for kr. 12,-. Og de var langt fra tæt på udløbsdatoen.