94 procent af alle husstande i Aabenraa Kommune har adgang til fibernet, men alligevel er det kun knap hver anden, der faktisk har koblet sig på fibernettet fra energi- og telekoncernen Norlys.
Det velkendte kobbernet, der i mange år har forsynet danskerne med internet, synger på sidste vers. Nettet ventes nemlig at blive lukket helt ned inden for få år, og de flere hundredetusinde danskere, som stadig får internet gennem kobberkablerne, skal derfor se sig om efter alternativer.
I Aabenraa Kommune alene kan mere end 30.000 husstande i dag få internet gennem kobbernettet. Heldigvis har størstedelen af husstandene i Aabenraa Kommune allerede i dag adgang til en fremtidssikret fiberforbindelse, viser tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) – fiberdækningen ligger nemlig på 93 procent.
Alligevel er det blot omkring hver anden, der har grebet muligheden for at få fibernet fra Norlys, selvom de allerede har adgang til det i dag, viser tal fra landets største energi- og telekoncern.
Det på trods af, at hurtigere internet giver bedre muligheder for hjemmearbejde, online uddannelse, digital underholdning og ikke mindst støtter lokale virksomheders konkurrenceevne.
– Digitaliseringen spiller en stadig større rolle i vores hverdag, og derfor er det afgørende, at danskerne har adgang til hurtig og stabil internetforbindelse. Det handler kort sagt om at binde Danmark bedre sammen digitalt. Aabenraa Kommune er et vigtigt fokusområde for os, og vi vil rigtig gerne give borgerne den internetforbindelse, de fortjener, siger Carsten Bryder Thejls, der er direktør i Norlys’ fiberforretning.
Frit valg mellem udbyderne
Norlys har igennem årene gravet fiber ud til 875.000 adresser i alt, hvilket gør det til Danmarks største fibernet.
Norlys’ fibernet drives som et åbent net, hvilket betyder, at privatkunderne frit kan vælge mellem 10 forskellige udbydere af internet og tv, når de får en fiberforbindelse fra Norlys gravet ind til deres bolig.
– Ved at give alle udbyderne mulighed for at sælge deres produkter på fibernettet, så sikrer vi, at der er en sund konkurrence. Det betyder i sidste ende, at de husstande, som har en fiberforbindelse fra Norlys, får bedre produkter og priser, siger Carsten Bryder Thejls.
Om ens egen husstand er blandt de 93 procent af husstandene med adgang til fibernet i Aabenraa Kommune kan tjekkes nemt ved at indtaste adressen på norlys.dk/fritvalg.
Om fibernet
• Fibernet er baseret på lyslederkabler og kan håndtere uanede mængder data med lysets hast, hvilket gør forbindelsen stabil og lynhurtig – også selvom hele familien er på samtidig.
• Forbindelsen er personlig og påvirkes ikke af andre brugere i området eller afstanden til en central. Fibernettet bliver heller ikke påvirket af skove, bakker og høje bygninger.
• Norlys’ fibernet er åbent, og det betyder, at man har mulighed for selv at vælge internetprodukter og tv-indhold blandt de mange indholdsleverandører, som indgår i Norlys’ fibersamarbejde.
• Der er ti forskellige udbydere at vælge imellem for privatkunder, mens erhvervskunder kan vælge mellem ni forskellige udbydere på Norlys’ fibernet. Til sammen betyder det, at der er 12 forskellige udbyder på Norlys’ fibernet.
• Du kan læse mere på norlys.dk/fritvalg
Kilde: Norlys
