Hvad skal vi lave i efterårsferien? Tjah, man kunne tage ud og fange aftensmaden

– Vi satte friske og sunde regnbueørreder ud forleden, og de hugger bare, lyder det fra Thomas Heisel fra Mjøls Lystfiskeri. Og der må fiskes fra solopgang til solnedgang hele ugen i gennem når man har løst kort, ja faktisk hele året igennem. Har man lyst til at fiske juleaften, så er der også åbent den dag.

Og fiskene var både sultne og stærke forleden morgen. Her fik redaktionen lov til at dyppe snøren i SØ1. Og det gav hug. De var vilde med en af de såkaldte gennemløbsblink i en rød/sort og PowerBait med garlic.

Blink, PowerBait, kroge, snøre og meget mere kan man købe hos SN Kjær i Aabenraa, Biltema og Harald Nyborg i Rødekro.

Se mere om Mjøls Lystfiskeri og hvordan man fanger fiskene på www.fangdinfisktilmiddag.dk

På Facebook-siden www.facebook.com/fangdinfisktilmiddag er der dugfriske meldinger fra søen.