Hertz mod storke-venner får dem til at droppe de sociale medier – Se her hvorfor

Kære alle

Det er med stor beklagelse, at vi har truffet beslutningen om midlertidigt at trække os fra de sociale medier.

Den seneste tids debat om GPS-mærkning af storke har udviklet sig til en strøm af personlige angreb, hetz og en tone, som har været meget belastende for foreningens frivillige. Ingen skal opleve at blive mødt med den form for behandling, når man arbejder ulønnet for naturen og storkenes bedste.

Vi har derfor brug for en pause.

Det er vigtigt for os at understrege, at denne beslutning udelukkende vedrører vores tilstedeværelse på de sociale medier. Vores arbejde for storkene fortsætter uændret, og vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte og støtte den danske storkebestand.

I den kommende tid vil vores sociale medier være deaktiveret. Vores Facebook gruppe storkene.dk – Fælleskabet vil dog forsat køre uændret, men vi kommer ikke selv aktivt til at deltage derinde.

Vi håber på forståelse og respekt for vores beslutning. Når der igen er plads til en saglig og respektfuld dialog, ser vi frem til at vende tilbage.

Tak til alle jer, der gennem tiden har støttet os og vist omsorg for storkene og foreningens arbejde. Det betyder mere, end I måske aner.

Med venlig hilsen

Storkene.dk