– Har du købt din lottokupon i Føtex i Sønderborg? Tjek den lige, den kan være 1 million værd…

Hvis man vinder i Lotto er der råd til at opfylde drømme - og løfter, man er kommet til at give. Pressefoto

To heldige jyder blev millionærer i weekenden, da Danske Spil uddelte millioner efter lørdagens trækning i Lotto – se her, hvor de blev vundet.

Der var ingen, der ramte de syv rigtige vindertal, men som altid blev der også udloddet to gange 1.000.000 kroner via Millionærgarantien, og det var her, at jyderne slog til.

Den første heldige vinder har købt sin kupon i Føtex i Sønderborg. Der er ingen anden gevinst på kuponen, men det er vel til at leve med, når nu den alligevel viser sig at være 1.000.000 kroner værd.

Den anden heldige vinder kommer fra den nordlige ende af Jylland og har spillet med via sin mobiltelefon, for det kan man nemlig også gøre. Heller ikke her var der andre gevinster på kuponen, så også her var den samlede gevinst på en rund million kroner.

Danske Spil siger højt tillykke til de to vindere.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.

Da der ikke var nogen vinder af førstepræmien, så går puljen videre, mens den også vokser lidt, så der på lørdag er 14 millioner kroner i puljen.

Lotto, vindertal, 18. januar

4, 15, 18, 21, 24, 28, 35

Lotto, tillægstal, 18. januar

31

Kilde: Danske Spil