Græskar på over 800 kilo fra Ribe vinder DM 2022

DM i Kæmpegræskar 2022 er netop blevet afholdt for 15. år i streg i Tivoli. Syv græskaravlere dystede om mesterskabstitlen. De blev dog alle i overlegen stil slået af Jens Peder Skønager fra Ribe, der vandt med et kæmpegræskar på 868,8 kg. Foto: Tivoli/Christoffer Sandager

DM i Kæmpegræskar 2022 er netop blevet afholdt for 15. år i streg i Tivoli. Syv græskaravlere dystede om mesterskabstitlen. De blev dog alle i overlegen stil slået af Jens Peder Skønager fra Ribe, der vandt med et kæmpegræskar på 868,8 kg. Nummer to i konkurrencen blev sidste års vinder Henrik Jensen fra Græsted i Nordsjælland med et græskar på 442,8 kg. Danmarksrekorden samt den nordiske rekord fra 2020 lyder fortsat på 970,4 kg. De syv kæmpegræskar kan ses under Halloween i Tivoli til og med den 6. november.

Danmark har fået en ny Danmarksmester i den noble kunst at fremavle et kæmpegræskar. Et længere forløb, der starter med at putte et frø på størrelse med en 1-krone i en urtepotte i maj måned for derefter at kulminere i oktober efter månedsvis med kærlig pleje med heste-, hønse- og komøg og vand. I år var græskarret så tungt at styrkeløfterne havde stort besvær med at få det op på vægten.

På spørgsmålet om, hvordan man fremavler et så stort græskar svarede den stolte græskarkongen Jens Peder Skønager fra Ribe:  

”Jeg har de rigtige frø, og jeg har nu 5 års erfaring med græskardyrkning og kan mit håndværk. Hovedingrediensen er velkomposteret hestemøg, der har ligget i 3 år og er dampet af. Dertil kommer en række forskellige forretningshemmelige gødningsblandinger. Målet er nu at gå efter verdensrekorden
(på 1.226,00 kg.) og at sætte Danmark på verdenskortet.”

DM i Kæmpegræskar 2022 er netop blevet afholdt for 15. år i streg i Tivoli. Syv græskaravlere dystede om mesterskabstitlen. De blev dog alle i overlegen stil slået af Jens Peder Skønager fra Ribe, der vandt med et kæmpegræskar på 868,8 kg. Foto: Tivoli/Christoffer Sandager

Et stykke op til verdensrekorden

Den nordiske rekord for græskar lyder på 970,4 kg. og er sat i Tivoli i 2020 af Jens Peder Skønager fra Ribe. Verdensrekorden blev sat i Tyskland i 2021 og lyder på 1.226,00 kg. Manden bag dette fantomgræskar varStefano Cutropifra Toscana.    

Kilde: Tivoli