Generalforsamling: Fagforeningen FOA samler kræfterne i Sønderjylland

Det var to veloplagte afdelingsformænd, Karsten Wohlgemuth fra FOA Sønderborg og Bent Holm Hansen fra FOA Sønderjylland, der tog i mod de godt 150 deltagere torsdag aften i Sønderjyllandshallen i Aabenraa. Fotos: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

På de ekstraordinær generalforsamlinger, der blev afholdt den 23. oktober hos FOA Sønderjylland og FOA Sønderborg blev der igen stemt ja til en sammenlægning af de to fagforeninger.

Med det som udgangspunkt blev der afholdt en sammenlægnings-generalforsamling torsdag aften den 21. november i Sønderjyllandshallen.

Her blev der gennemgået hvordan sammenlægningen kommer til at foregå, og hvad det kommer til at betyde for de enkelte medlemmer.

Og det var to veloplagte afdelingsformænd, Karsten Wohlgemuth fra FOA Sønderborg og Bent Holm Hansen fra FOA Sønderjylland, der tog i mod de godt 150 deltagere torsdag aften i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.

Selve sammenlægningen kommer til at foregå lige i starten af det nye år hos FOA Sønderjylland i Rødekro.

En fælles vision – FOA gør en forskel i arbejdslivet

Formålet med vores generalforsamling i dag er klart: Vi ønsker at virkeliggøre en fælles vision. En vision, hvor vi sammen kan gøre det nemmere for både nuværende og potentielle medlemmer at se den forskel, som FOA-fællesskabet gør i deres arbejdsliv, lød det i indledningen fra Bent Holm Poulsen fra FOA Sønderjylland.

– Vi ved, at alle faggrupper skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab, der ikke blot eksisterer, men som også har vilje og indflydelse til at kæmpe for deres arbejdsvilkår.

– I medlemmer, fortjener at føle jer støttet, anerkendt og værdsat – for det arbejde, I udfører hver eneste dag.

Sammen kan vi opnå:

  • Større synlighed: Gennem vores samlede kræfter kan vi gøre FOA-fællesskabet mere synligt og tilgængeligt for alle.
  • Stærkere indflydelse: Med vores samlede stemme kan vi påvirke beslutningstagere og sikre, at vores medlemmer får de vilkår, de fortjener.
  • Bedre vilkår: Vi kan arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet og de overordnede vilkår for alle vores medlemmer.

– Fællesskab er kernen i det, vi gør. Det er i fællesskabet, at vi finder styrke og støtte. Når vi står sammen, kan vi overvinde de udfordringer, der måtte komme vores vej.

– I er en del af dette fællesskab og jeres bidrag har ikke blot styrket vores fagforening, men forhåbentlig inspirerer I også kolleger, venner og de kommende generationer.

– I har vist vejen.

– I har været med til at bygge bro mellem fortidens udfordringer og fremtidens muligheder.

Godt 150 medlemmer deltog i sammenlægnings-generalforsamlingen torsdag aften i Aabenraa. Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

Sammen gør vi forskellen

– I FOA bruger vi sloganet – Sammen går vi forskellen – og også her slår vi på fællesskab, der kan være med til at forandre og være med til at gøre forskel for den enkelte og for fællesskabet.

Det er desværre ikke alt der er rosenrødt, for vi står også overfor nye udfordringer i fremtiden.

Verden ændrer sig hurtigt, og det kræver, at vi tilpasser os og udvikler os. Vi skal være klar til at møde disse udfordringer med åbne arme og en vilje til at lære og vokse.

Sammen kan vi finde løsninger, der sikrer medlemmerne og vores fælles fagforening en lysere fremtid.

Det er kun med én stærk fælles stemme vi kan lægge maksimalt pres på arbejdsgivere, politikere og vinde samfundets gunst.

I dag tager vi det første skridt mod en ny og spændende fremtid. En fremtid, hvor vi står sammen, bakker hinanden op, og kæmper for det, vi tror på.

Vi ved det bliver en stor opgave at sammenlægge to kulturer, men vi går ydmygt, men med stor energi og hovedet hævet, om bord i den opgave.

For vi er stærkere sammen, og sammen kan vi gøre en forskel!

– Lad os tage dette skridt sammen, og lad os vise, hvad FOA-fællesskabet kan.

Godt 150 medlemmer deltog i sammenlægnings-generalforsamlingen torsdag aften i Aabenraa. Fotos: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk