Foredrag i Tønder: Hvad betalte Danmark for genforeningen med Sønderjylland?

Da Danmark i 1920 overtog Nordslesvig fra Preussen, var det en nedslidt og mishandlet landsdel menneskeligt og materielt. Fire års verdenskrig havde sat dybe spor, og det blev dyrt. Det kostede milliarder af nutidskroner at genopbygge Sønderjylland. Nordslesvig var infrastruktuelt et fallitbo. Landsdelen var slidt ned af den preussiske fortyskningspolitik og 1. verdenskrigs udpining af menneskelige og materielle ressourcer. Foredraget handler om de store infrastrukturelle projekter—broer, veje elektricitetsforsyning, kortlægning og meget andet, der i perioden frem til 1940 løftede Sønderjylland til et niveau med resten af landet.

v/ Journalist og forfatter Niels Jensen

Billetter kan købes i døren på dagen 

Torsdag den 27. februar 2025 kl. 19.30.

Gratis for medlemmer af Venneforeningen  

50 kr. for ikke-medlemmer 

Foredraget arrangeres i samarbejde med Tønder Museums Vennekreds og Folkeuniversitetet 

Kulturhistorie Tønder, Pumpehuset 

Wegners Plads 1, 6270 Tønder