Hiv Ohøj… Kalder alle søulke landkrabber og andet godtfolk.
– Lørdag den 16. maj 2026 kl. 12:00 går vi for 5. gang planken ud, når foråret på havnen 2026 skydes i gang.
– Vi søsætter utallige aktiviteter, workshops, konkurrencer, rundvisninger og meget andet skøn underholdning, til vands og til lands.
– Vi har traditionen tro en lang række aktører med ombord, handelsfolk, foreninger kunsthåndværkere, skoler og politikere er med på denne festlige dag, hvor vi søsætter knap 12 timers festivitas, smækfyldt med underholdning, for alle alderstrin og for enhver smag.
Startskuddet går kl. 12:00 når Kjeld Thrane, formand for kultur og Fritid, holder åbningstalen i Teltet foran Kunsthuset. På pladsen ved springvandet og langs hele havnefronten er der spækket med handelsboder der rummer et bredt spektrum af alskens skønne sager. Haderslev Kunstforening, Haderslev Kunstskole og Åbne Døre 6100 pryder pladsen med masser af kunst og flere workshops, og i teltet spiller ”Swing Guitan” op til den farverige stemning.
Nyheder i år:
Åben Båd, Marinehjemmeværnet fra Aabenraa står klar til rundvisning på HVF 137 og på Dramaten stiller rollespilsforeningen Nitrilon op til fantasi og eventyr.
– Vi gentager succesen: Politisk Kaproning, hvor henholdsvis 4 røde og 4 blå politikere bl.a. borgmester Mads Skau, går i bådene, med det mål at ro en sejr hjem.

