Pludselig kunne man høre dem.
Og har man hørt tranernes “trompetskrig” een gang før, er man bare ikke i tvivl.
En flok på ikke mindre end 17 traner fløj henover Rødekro lørdag eftermiddag.
Heldigvis ikke uden at gøre opmærksom på sig selv med trompetskrig.
Og de er efterhånden slet ikke så sjældne mere i det sønderjyske.
I området omkring Draved Skov – specielt mose-området – Kongens Mose – er chancerne rigtig gode for at opleve dem.
Det er store og flotte fugle.
De er dog meget sky.
I Kongens Mose ved Løgumkloster kan man tage op i fugletårnet – husk en kikkert (7 x 50) og opleve både svaner og traner i denne tid sidst på eftermiddagen.
Se kortet her.

