Fastelavn i Christianskirken i Sønderborg nu på søndag

– Vi holder fastelavn i Christianskirken i Sønderborg med en sjov balladegudstjeneste nu på søndag den 2. marts 2025, lyder det fra Christianskirken.

– Vi starter i kirken kl. 14.00, hvor Lars Astman Smedemark vil tage unge som gamle med på en bibelsk vandring med drama, intriger og fest og farver.

– Vi skal blandt andet møde den lille tykke tolder, Zakæus. Ham som de andre ikke ville lege med. Organist Ilona Lobmayer sørger for musikken.

Efter gudstjenesten er der, sædvanen tro, tøndeslagning i sognegården med alt, hvad dertil hører.

KOM GERNE UDKLÆDTE!

Tilmelding senest 27. februar 2025 på www.christianskirken.net