Får vi en hvid jul i år?

Solnedgang den 20. december - mon vi får en hvid jul i år? Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Her til morgen viste termometeret minusgrader for anden gang i træk. Bilisterne skal igen ud og skrabe ruderne fri for is.

Mandag aften kunne man opleve en flot solnedgang med kondensstriber fra fly på himlen i det sønderjyske.

Ifølge de tyske meteorologer er alle tegn sat for at vi kommer til at opleve en hvid jul i år. Og temperaturerne de seneste dage er med til at bekræfte det.