Emil Nolde – Fantasier – den nye årsudstilling 2024 er åbnet – Billet-samarbejde med Tønder Kunstmuseum

Pressefoto: Nolde Museum


– Dyk ned i en anden, fri og fantasifuld verden!


Frem til oktober 2024 kan man opleve den 68. årsudstilling i Seebüll – 120 af Emil Noldes mesterværker fra alle faser af hans karriere.

I Ada og Emil Noldes renoverede bolig og atelier ligger det tematiske fokus på ”Fantasier” – rent kunstnerisk vandrer Emil Nolde mellem den virkelige verden og fantasiverdener. Beliggende ved porten til den tyske ø Sild og lige syd for Tønder, giver Nolde Museum Seebüll anledning til en dejlig udflugt ind i de omgivelser, ægteparret Nolde levede og arbejdede i med den enestående kunstnerhave.

Temaet ”Fantasier” afslører endnu flere fascinerende facetter i den ekspressionistiske maler Emil Noldes værker (1867-1956). Helt fra start har bondesønnen Nolde en evne til at skabe fantastiske væsner ud af hverdagens realiteter. Kunstneren siger selv, at hans værker opstod ”hinsides forstand og viden”. Dr. Christian Ring, direktør for Nolde Museum Seebüll, beskriver sin motivation for at sætte fokus på ”Fantasier” i årsudstillingen 2024:

– Kunstneren frigør sig fra at gengive en model af naturen, og lader sig udelukkende lede af sin fantasi og sin indre erfaring – spontant og ubevidst. Grænserne mellem fantasi og virkelighed flyder sammen. Et kosmos af sensationelle, mærkelige, ofte sjove og endda spøgelsesagtige væsener dukker op foran os.
Kunstneren kunne være blevet inspireret af eventyr og sagn – men især de fabelagtige verdener
udspringer af hans uhæmmede fantasi.


Kunstnerens idérigdom bringer overraskende væsener til syne: Der åbner sig helt andre verdener for tilskuerne. Hvis man lukker det ind, udvider det ens eget syn på menneskets uudtømmelige
muligheder for at forme sit eget liv og omgivelser. Selv fans af fantasy-genren er fascineret af Noldes
opfindsomhed.


Vi inviterer dig til at drømme, se og nyde!


I den renoverede bolig og atelier udstiller museet ca. 120 mesterværker, der viser hele Emil Nolde.
Ud over fantasierne finder du også lysende blomstermalerier, uendelige landskaber, brølende havbilleder og spændende figurmalerier. De sene “umalede billeder”, der er skabt med stor mesterlighed, afslutter cirklen af fantastiske værker i deres uhæmmede kreativitet, også uden den myte, der blev vævet omkring deres skabelse.
Mesterværkerne fra Renate og Friedrich Johennings private samling gæster udstillingen i kabinettet, og samlingen repræsenterer en personlig hyldest til den anerkendte kunstner Emil Nolde.

Seebüll byder velkommen til en generøs donation fra Brücke-eksperten professor Hermann Gerlinger i form af det kraftfulde ekspressionistiske tidlige værk “Hellige Tre Konger (typer)” fra 1912.


I besøgsforummet kan man opleve:

  • en dokumentarisk udstilling om den bemærkelsesværdige renovering og tekniske opgradering af
    den fredede bolig og atelier i Seebüll fra 2020-2022
  • en film om Emil Noldes liv
  • John Kasraeis museumsgastronomi ,,Element“
    Desuden indbyder legepladsen, diverse vandreruter og badestedet ”Hülltoft Dyb” til at blive
    hængende lidt længere.

    Nolde Museum Seebüll

    Igen i år er der billet-samarbejde mellem Tønder Kunstmuseum og Nolde Museum Seebüll – på den måde kan man få en dansk/tysk oplevelse. I Seebüll er der også et spisested, der har åbent ugen igennem fra kl. 10.00 – 18.00.
  • Indtil 31. oktober 2024
  • Hver dag kl. 10.00 bis 18.00
  • nolde-stiftung.de

Kilde: Nolde Museum