Det Sønderjyske Fællesdyrskue 2023: Kun få mindre stande tilbage

Dyrskue - AabenraaDe sønderjyske kommuner er også med på Det Sønderjyske Fællesskue, der afholdes i Aabenraa igen i år. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk

Det er gået rigtig godt med salget af udstillingsstande til dette års fællesdyrskue, der afholde fredag og lørdag den 26. og 27. maj 2023.

– Vi har faktisk kun enkelte mindre stande tilbage, fortæller Mette Friis Sørensen fra dyrskuet.

– Og som det ser ud lige nu, så får vi en del flere malkekøer at se i år.

Det Sønderjyske Fællesdyrskue har deltagere fra landbrug fra alle de fire sønderjyske kommuner, og er typisk oplevelsen hvor byboer møder landbrug.

Dyrskue for 62. gang

Nedtællingen er i fuld gang til 2023-udgaven af dyrskuet i Aabenraa. I år er det 62. gang, at Det
Sønderjyske Fællesdyrskue kan opleves – et skue med stolte traditioner og en historie, der går helt
tilbage til 1937.

Dengang som nu vil topdyr inden for malkekvæg, kødkvæg, heste, får og geder,
kaniner og fjerkræ, kunne ses og opleves ved præsentation og bedømmelse i Dyrskueringen.

På dyrskuepladsen kan publikum opleve godt 160 udstillere inden for både landbrug og andre
erhverv og interesser, og der vil være noget for enhver smag.

Den faglige udstilling spænder fra de gamle veterantraktorer, til de nyeste maskiner, som har ny
teknologi med GPS Udstyr og Tildelingskort.
– Vi er rigtig glade for, at vi i år har stor tilgang af nye udstillere, som kommer og viser deres
produkter.


Fredag formiddag er alle børneinstitutioner og skoler inviteret til at besøge Dyrskuet. De har vist
stor interesse for at komme, og det er Naturmælk og Kohberg, der er værter for morgenmad til
alle børn.

Masser af oplevelser


De to dyrskue-dage byder på en række spændende oplevelser for både børn og voksne fra såvel by
som land.
Grise udstilles jo generelt ikke længere på Dyrskuerne, men for også at vise denne gren af
landbruget, kan man opleve en so med smågrise samt et slagtesvin.


Der er mulighed for at malke en ko, eller man kan male korn til mel. Melet kan man så tage med
hjem og bruge til fx en omgang lækre friskbagte boller. Man kan lave små halmballer, lave et reb
eller prøve at smede jern.

Til de mindste er der en stor sandkasse, hvor man naturligvis kan lege med traktorer, og en
korncontainer, hvori der gemmer sig guld ( karameller ).

Her ud over vil der både fredag og lørdag klokken 14.30 være hesteshow.

Børnedyrskue:


På standen ved 4H er det muligt for alle børn at udstille deres kæledyr, der vil være kaniner,
marsvin, hamstre og andre smådyr.


Mad og drikke


2023 Dyrskuet byder på et nyt Fødevareområde. Her vil lokale Fødevareproducenter stå klar med
smagsprøver, ligesom der vil være forskellige madboder med alt fra den traditionelle Ringrider, til
Fish&chips, Panini, Kebabruller, hjemmelavet is, The og Kaffe specialiteter, sandwich, Sønderjysk
toast og flere andre lækkerier.


Styr på logistikken

Det kræver planlægning og styr på logistikken, når et dyrskue som det sønderjyske skal foregå.
Omkring 22.000 gæster ventes at besøge skuet over de to dage.
I år vil der være parkering for publikum på Aabenraa Havn med gratis shuttlebus til
dyrskuepladsen.
Det Sønderjyske Fællesdyrskue finder sted fredag den 26. og 27. maj – begge dage fra klokken 9-


FAKTA:

    • Dyrskuet har åbent fredag og lørdag den 26. og 27. maj 2023 kl. 9 til 17.
    • Der er mulighed for parkering på Aabenraa Havn, herfra vil der hele tiden køre gratis
      shuttlebusser til og fra dyrskuepladsen.
    • Der er 3 indgange, ved svømmehallen, hvor shuttlebussen holder, ved Vestvejen og fra
      stien, ved åen.
    • Entre for alle over 12 år er 100 kr. Der er mulighed for at betale med Kontant, mobilepay
      og Dankort.

    Se mere om det Sønderjyske Fællesdyrskue 2023 her.

    Det Sønderjyske Fællesdyrskue 2022: Lirekassemanden Paul Sange spillede for den gode sag igen. Foto: Erik Egvad Petersen - www.sydnyt.dk
    Det Sønderjyske Fællesdyrskue 2022: Lirekassemanden Paul Sange spillede for den gode sag igen. Foto: Erik Egvad Petersen – www.sydnyt.dk

    Kilde: Det Sønderjyske Fællesdyrskue