Forlaget Frydenlund har udgivet Den sidste sabotør, skrevet af Anders Hauch Fenger.
Det er kun 80 år siden Danmark blev befriet for den tyske krigsmaskine.
Den sidste sabotør er en beskrivelse af den modstand mod tyskerne, der blev ydet i Danmark under krigen.
En særdeles tilbundsgående og dokumentarisk beskrivelse takket være den nu næste 100-årige modstandsmand og frihedskæmper Ejler Borch.
Bogen fås bl.a hos Jefsen Bog & Ide på gågaden i Tønder og koster kr. 299,95.
De unge medlemmer af BOPA risikerede hver dag livet under dødsensfarlige aktioner mod tyskerne og blev jagtet af Gestapo, der fik hjælp af danske stikkere.
Bogen fører læseren tilbage til en tid med koncentrationslejre og danskere, der troede at tyskerne vill få herredømmet over hele verden. Ikke mindre end 6.000 danskere deltog i krigen på tysk side.
Modstandsfolkenes kamp betød, at resten af verden blev klar over, at danskerne ikke sådan uden videre ville acceptere tysk herredømme.
Et lille folk rejste sig mod tyrannen.
Unge mennesker gik ind i modstandsarbejdet.
Mange af dem mistede livet.
Tak til Ejler Borch for at dele sit liv med os.
Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940 og befriet 4. maj 1945.
9. april 2025 – Mindehøjtidelighed i Bredevad

Bredevad er mest kendt for sin rolle under det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940, hvor en dansk deling med en maskinkanon og et rekylgevær ødelagde 4 panservogne i en fremrykkende tysk kolonne.
Hvert år afholdes der en mindehøjtidelighed i Bredevad den 9. april.
