Justitsminister Nicolai Wammen har i dag meddelt Europa-Kommissionen, at Danmark forlænger den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland i seks måneder.
Den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland blev i juni 2026 forlænget for en periode på fire måneder fra den 12. juli 2026 til og med den 11. november 2026. Fristen for at notificere Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om en ny forlængelse af grænsekontrollen er den 15. oktober 2026.
Da myndighederne vurderer, at der fortsat foreligger en vedvarende og aktuel alvorlig trussel mod Danmark, har justitsministeren besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland frem til 11. maj 2027.
Justitsminister Nicolai Wammen siger:
– Sikkerhedssituation herhjemme er alvorlig, og vi ser fortsat en terror- og sabotagetrussel rettet mod Danmark. Senest har situationen i Ceuta været en påmindelse om, hvor hurtigt menneskestrømme kan sætte sig i bevægelse. Det samlede billede understreger, hvor vigtigt det er for danskernes tryghed og sikkerhed at have styr på kontrollen ved grænsen. På den baggrund forlænger vi nu den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland.
