Den Gode Nyhed: Ny forretning på gågaden i Tønder

Her til morgen åbnede den nye Name It-forretning på gågaden. Medarbejderne har haft travlt med at være klar med varerne til åbningsdagen. 


En god dag. Og en god dag for Tønder og for handelslivet i hele Tønder Kommune.

Det betyder nemlig noget, når der kommer en ny forretning til, og det uanset hvor det er henne.

Det betyder nemlig endnu mere liv i gågaden, og et endnu større udvalg for kunderne.

Samarbejde er vejen frem i hele Tønder Kommune

– Der er mange muligheder for at få et butikslokale i hele landsdelen, fortæller citychef Stephan Scheelke.
– Vi er naturligvis interesseret i, at vi får butikkerne til vores område, og det er i dette her tilfælde udelukkende sket pga. et fantastisk godt samarbejde mellem udlejeren af lokalet, Tønder kommune, Erhvervsrådet og handelsstandsforeningen. 

Alle er interesseret i at få liv og lys i bygningerne, arbejdspladser og mere aktivitet i bymidten. 

I det her tilfælde med Name It, har vi en aktiv udlejer, der har investeret i en ombygning for at opfylde lejerens ønske.

– Som citychef er samarbejdet med udlejerne, Tønder Erhvervsråd og Tønder Kommune utroligt vigtigt, og via dette netværk kan vi være meget stærke, og et absolut aktiv for butikker, iværksættere og andre, der er på udkig efter et egnet lokale, og samtidig også kan se fordelen i at blive en del af et frugtbart fællesskab, lyder det fra Stephan Scheelke.

– I Tønder har vi rigtig mange specialbutikker, og kunderne kommer langvejs fra fordi de hos os oplever gode shoppingmuligheder, og en både prægtig gågade, og en historisk flot bymidte samtidig med masser af aktiviteter året igennem. 


Har man overvejelser om at åbne en forretning eller iværksættersalg, og savner et forretningslokale i bymidten, kan man kontakte citychef Stephan Scheelke på tlf.  2825 5146 – eller via mail scheelke@citychef.dk