Danske Handelsbyer/Dansk Detail: Ja til julebelysning, nej til sorte bymidter

Strømprisen er mangedoblet. Medierne bugner hver dag med breaking news om nye udfordringer omkring energi.

Det ene øjeblik er det strøm, det næste øjeblik er det fjernvarmen, der stiger i pris.

Og årets største handelsbegivenhed, julehandlen, står for døren.

Traditionelt med flot pyntede butiksvinduer og gågader, der spreder hygge gennem julebelysning.

Julebelysning gennem energibesparende LED-pærer vel at mærke.

Og det er ikke prisen, der ifølge debatoplægget fra Danske Handelsbyer og Dansk Detail, der skal afgøre om borgerne møder op til mørke handelsbyer og gågader.

For handelslivet i Danmark har ganske enkelt ikke råd til at spare på julebelysningen, og borgerne skal fortsat møde hyggen, der er en del af det, at shoppe.

Ifølge Anders Baagland, formand i Danske Handelsbyer og Nikolai Klausen, direktør i Dansk Detail og WEAR er julebelysning i vores bymidter tilsyneladende blevet symbolet på om man opfører sig ansvarligt eller ej. Diskussionen om julebelysning fylder meget i medierne, men det reelle elforbrug er faktisk ret begrænset. Vi går mørkere og koldere tider i møde, og er vi nået dertil, hvor julehyggen i bymidten med familien, de brændte mandler, æbleskiver og glögg skal nydes i mørke? Har vi råd til at slukke julebelysningen i bymidterne?

Ifølge debatoplægget går detailhandlen de største salgsmåneder i møde, og her betyder god gammeldags julehygge meget. Ikke kun for økonomien, men i høj grad også for de mange borgere, der i en mørk tid benytter vores vigtige bymidter, og som værdsætter at købe julegaver i de lokale forretninger, der lige nu kæmper for at komme igennem krisen.

– Hvis vores bymidter ikke skal forblive sorte frem til foråret, må vi alle bevare fornuften og have tillid til, at alle detailhandlere i øjeblikket spænder livremmen ind og sparer, hvor der spares kan.

– De fleste bymidter har allerede besluttet at have julebelysningen tændt i færre timer. Mange er skiftet til energibesparende LED-pærer, og måske er byens skøjtebane eller andre større aktiviteter aflyst for i år. Det er sund fornuft og ansvarlighed.

– Men vi mener, at alle bymidter og detailhandlere selv må finde den rette vej til besparelser. Vi må ikke udskamme og pege fingre a de bymidter, der holder gang i butikkerne, og har lyset tændt i julen.

Danske Handelsbyer, Dansk Detail og WEAR slutter debatoplæghget med at anbefale bymidterne, at fastholde julebelysningen.

Kilde: Dansk Detail