Danmarks Nationale Center for Lystfiskeri: – Kom med til første spadestik – se programmet her

– Kom med, når det første spadestik tages til det nye Nationale Center For Lystfiskeri – oplevelsescenter i Assens VANDVID – Danmark under overfladen.

Det sker onsdag den 20. maj 2026 kl. 15.00 på Midtermolen på Assens Havn – Alle er velkommen. Tilmelding ikke nødvendig.

Spadestikket markerer begyndelsen på udviklingen af centeret og det midterste område af Assens Havn.

Det kommende års tid tager den ikoniske ovale bygning form, som skal huse oplevelser om den fælles vandnatur og livet under havoverfladen.

I juni begynder arbejdet i det røde pakhus, som er en vigtig del af oplevelsescenteret.

Og i juli begynder etableringen af udendørsområdet foran centeret.

Hele arbejdet forventes at stå færdig i sommeren 2027.

Program for arrangementet: Taler, musik, info om centeret, snak med folkene bag og samarbejdspartnere, første spadestik og snacks.


VANDVID’s officielle hjemmesidehttps://vandvid.dk/