Danmarks Bedste Brød og Kager 2026 – Danmarks bedste rugbrød blev bagt af Pompei i Ribe

Vinerne 2026. Pressefoto

Danmarks dygtigste bagere og konditorer mødtes i dag i Odense til fagkonkurrencen om, hvem der laver Danmarks Bedste Brød og Kager 2026.

Ved den traditionsrige konkurrence, som BKD (Bager- & Konditormestre i Danmark) afholder, blev der i dag kæmpet om fire prestigefyldte titler:

  • Danmarks Bedste Rugbrød
  • Danmarks Bedste Specialbrød
  • Danmarks Bedste Kransekage
  • Danmarks Bedste Pastry

Konkurrencen er åben for professionelle bagere og konditorer fra hele landet, og der bedømmes af både fagdommere og lægdommere, som repræsenterer forbrugernes syn på smag og kvalitet.

Årets vindere er:

Danmarks Bedste Rugbrød:

Guld: Pompei, Ribe

Sølv: Gertz, Nyborg

Bronze: Sejers Konditori, Sorø

Specialbrød:

Guld: Gertz, Nyborg

Sølv: Farumhus, Farum

Bronze: R-Bakery, Hvidovre

Kransekage:

Guld: R-Bakery, Hvidovre

Sølv: Maison D’Brød, Charlottenlund

Bronze: Andersen Bakery

Pastry:

Guld: Maison D’Brød, Charlottenlund

Sølv: Bak’s Bakery & Deli, Middelfart

Bronze: Ebdrups Bageri, Fredericia

Danmarks Bedste Brød & Kager sponseres af:

De Danske Gærfabrikker A/S – Lunderskov

IREKS Group

Odense Marcipan A/S

Dragsbæk A/S

Dansk bagværk står stærkt

Hvis man spørger BKD’s formand Signe Duvander, så overbeviste konkurrencen om, at dansk bagværk står stærkt, både i kvalitet og kreativitet:

”Det er ganske enkelt imponerende, hvad vores dygtigste bagere og konditorer kan præstere. Her er tale om håndværk i absolut topklasse, hvor faglig stolthed, kreativitet og nytænkning går hånd i hånd. Der bliver eksperimenteret, finpudset og kælet for selv de mindste detaljer. Og resultatet kan smages. Det er samtidig fantastisk, at forbrugerne nu får mulighed for at opleve nogle af de allerbedste produkter hos deres lokale håndværksbager.”

Om BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark)

BKD er det naturlige samlingspunkt for alle professionelle bager- og konditorvirksomheder i Danmark. Der er anslået 520 bagerier/kæder i Danmark og BKD repræsenterer mere end 300 af dem, med tilsammen omkring 600 forretninger/udsalgssteder og cirka 94 procent af branchens samlede lønsum.