Kort fortalt:
• Vaccination mod COVID-19 starter lige om lidt, og blandt de første, der tilbydes vaccination, er de aller ældste borgere og sundheds- og plejepersonale.
• Vi får ikke vacciner nok til alle i første omgang, og derfor vil der gå noget tid, før vaccinationen bliver tilbudt til alle. Du hører fra os, via Digital Post på borger.dk og e-boks.dk, når det bliver din tur. Hvis du er digitalt fritaget, vil du få brev med posten.
• Regionerne opretter vaccinationscentre rundt omkring i landet, hvor de fleste borgere vil kunne blive vaccineret. Nogle vil få tilbuddet mere lokalt på f.eks. plejehjem eller på deres arbejdsplads, hvis man er sundheds- eller plejepersonale.
