Coronapas – Gælder fra 21. maj: Reglerne for gyldig dokumentation i coronapas lempes, så man som udgangspunkt 14 dage efter første vaccinationsstik kan anvende dokumentation herfor som coronapas. Sundhedsmyndighederne fastlægger den konkrete tidsperiode.
Kontrollen med coronapas lempes, så der indføres mulighed for, at kontrollen i regi af frivillige foreninger og på biblioteker kan udføres ved én daglig stikprøvekontrol af alle tilstedeværende personer, der er undergivet krav om coronapas.
