– Det første år er fløjet afsted og tænk engang at det snart er 1 år siden, at Center Parcs Nordborg Resort slog dørene op for første gang, lyder det i en melding fra Gitte Hoeg Andersen.
Åbningen af resortet har ligeledes haft stor betydning for lokalområdet – og er blevet taget utrolig godt i mod.
Derfor vil resortet fejre fødselsdag den 20. juni 2026 mellem 11.00-17.00 sammen med naboer, lokale og andre nysgerrige der endnu ikke har besøgt ferieparken. Og man kan godt begynde at glæde sig – der vil på dagen være mulighed for at prøve kræfter af med forskellige aktiviteter såsom stand-up paddle og bygge insekthoteller, hygge med live musik og underholdning og ikke mindst lækker mad! Ved stranden og ved Nordborg pier vil Naturvejlederne (Sønderborg Kommune) mellem 11.00-14.00 formidle om det rige fugleliv og tilbyde krea projekter i naturen, mens Fratelli Strand Café tilbyder gratis is til børn (først til mølle).
Man kan samtidig med besøge udvalgte feriehuse og snakke med medarbejdere om året der er gået og få et indblik i alle ting som resortet tilbyder. Derudover er der masser af liv i Aktivitetscenteret og her kan man besøge det nye vikinge Escape Room, Ragnarok og endda deltage i en spændende konkurrence om en gemt ”Golden Ticket”!
Lokale og vores gæster kan godt begynde at glæde sig til en helt speciel fødselsdagsfest, der også markeres i Nordborg allerede fra kl. 10.00 den 20. juni med flagallé, gode tilbud i byens butikker i løbet af dagen og ikke mindst gratis rundstykker i Nordborg by til de første 400 gæster – arrangeret i samarbejde med Nordborg Handel.
Derefter fortsætter festen i Center Parcs Nordborg Resort fra kl. 11.00-17.00 med et omfattende program til gavn og glæde for både overnattende gæster og lokale. Tag familien med og gå på opdagelse i det 190 hektar store naturresort – der altid er gratis og åbent at besøge for lokale men den 20. juni vil byde på endnu flere overraskelser i forbindelse med fejringen!
50% på Aqua Mundo adgang og udvalgte aktiviteter på resortet
Til dem der endnu ikke har oplevet den imponerende vandpark Aqua Mundo, har man nu mulighed for det til en skarp pris! For at fejre fødselsdagen med alle og give noget tilbage til de lokale – giver resortet helt ekstraordinært 50% rabat på dagsbilletten til Aqua Mundo fra 11.00-20.30 – men KUN den 20. juni!
Billetten købes her (først til mølle):
www.centerparcs.dk/dk-da/danmark/fp_NO_naturresort-park-nordborg-resort/dagstur
Husk at indgive følgende kode under ”Rabatkode”: BDAY så fratrækkes rabatten automatisk. Rabatten kan ikke kombineres med eksisterende tilbud og gælder kun for dagsbesøg. Derudover vil der være udvalgte aktiviteter man kan prøve på dagen – ligeledes til 50% – dem booker man på dagen ved at henvende sig til personalet.
VIGTIGT:
Det anbefales at lokale og dagsgæster lader bilen stå hjemme og tager offentlig transport og cyklen ud til resortet den dag. Nordborg Resort opdaterer løbende om på programmet på begivenheden på Facebook.
Lidt mere om det første år:
Center Parcs Nordborg Resort når sit første store mål: Over 450.000 overnatninger på ét år
Et år efter åbningen kan Center Parcs Nordborg Resort fejre en milepæl, der allerede ved projektets start blev sat som ambition: Mere end 450.000 overnatninger inden for det første driftsår. Resortet har samtidig sat Als på verdenskortet og bidraget markant til væksten i turismen i Sønderborg Kommune.
Siden åbningen 20. juni 2025 har resortet registreret over 450.000 overnatninger, svarende til mere end 160.000 gæster. Gæsterne er kommet fra hele Europa og resten af verden, hvilket understreger resortets internationale tiltrækningskraft.
De største udenlandske markeder har været Tyskland, Holland og Belgien, men Nordborg Resort har også budt velkommen til gæster fra blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Israel, USA og Storbritannien.
“Vi har nået den målsætning, vi satte os fra begyndelsen, og det er vi virkelig stolte af. Samtidig er vi glade for den positive modtagelse fra både danske og internationale gæster. Det første år har vist, at Nordborg Resort kan tiltrække nye målgrupper til området og bidrage til væksten i turismen i Sønderborg Kommune,” siger Gitte Hoeg Andersen, Sales & Marketing Manager hos Nordborg Resort.
Markant bidrag til turismen i Sønderborg Kommune
Udviklingen afspejles også i de seneste turismetal for Sønderborg Kommune og indikerer resortets store effekt på helårsturismen i området. I 2025 blev der registreret 1.719.818 overnatninger i området, hvilket er en stigning på 241.161 overnatninger sammenlignet med året før. Det svarer til en vækst på 16,3 procent.
Samtidig passerede Sønderborg Kommune for første gang én million udenlandske overnatninger. I alt blev der registreret 1.076.574 udenlandske overnatninger i 2025, hvilket er mere end 21 procent flere end året før. Feriecentre i regionen oplevede desuden en samlet vækst på 14 procent sammenlignet med året før.
