Nogle borgere har allerede bemærket det. Der er fuld gang i byggeprocessen på Egevej 4 ved motorvejsafkørslen Aabenraa N. Der er tale om virksomheden Wash World, som etablerer en ny bilvask på adressen.
”Wash World er endnu ikke rigt repræsenteret i Sønderjylland, men det har vi en klar ambition om at lave om på. Vi har allerede etableret os i Sønderborg og Tønder og er blevet taget rigtig godt imod, så vores håb er, at der er plads til os i flere af regionens store byer. Lige nu bygger vi på Egevej ud til rundkørslen på Aabenraa-siden af motorvejen – en placering vi forventer vil være relevant for beboerne i både Aabenraa og Rødekro,” siger Martin Olesen, COO i Wash World.
Wash World har de seneste år åbnet flere end 100 vaskehaller i Danmark, Sverige og Norge. Konceptet har vist sig særdeles populært, fordi det fjerner lange køer og den sædvanlige ventetid i forbindelse med bilvask. Det sker, fordi Wash World blandt andet benytter sig af nummerpladegenkendelse, der gør det muligt for medlemmer at køre direkte ind i vaskehallen uden på noget tidspunkt at stige ud af bilen.
Kunder kan vælge imellem en abonnementsløsning med ubegrænset bilvask fra 69 kroner om måneden og enkeltvask fra 39 kroner. I alle tilfælde kan betalingssystemet betjenes fra bilen, ligesom en døgnåben help-desk sidder klar ved telefonen, i tilfælde af at brugerne har akutte spørgsmål.
Wash World kender ikke det specifikke åbningstidpsunkt, men forventer at vaskehallen i Aabenraa står klar inden for få måneder.
Om Wash World
Danske Wash World har siden 2013 tilbudt prisførende, let og innovativ bilvask på medlemsbasis. Prisen for et basis-medlemskab er 69 kr. pr. måned, mens enkeltvask starter ved 39 kr. Wash World har flere end 100 vaskehaller fordelt på cirka 60 lokationer i Norden. Virksomheden blev i 2020 nummer tre i Børsens Gazelle-kåring med en vækst på knap 2.000 procent over fire år. Mere info kan findes på washworld.dk, hvor det ligeledes er muligt at oprette sig som medlem.
Læs også – Nu er bilvasken klar
